Vi har gjort os umage og sammensat de bedste, mest action-prægede og super udfordrende aktiviteter i Tignes.
Om vinteren er Tignes og det omkringliggende område kendt for at være et af verdens bedste skiområder. Men det er ikke kun om vinteren, at Tignes har meget at tilbyde. I løbet af sommeren er der et væld af aktiviteter og sjove udfordringer for hele familien, som er vild med sport, konkurrencer og oplevelser ud over det sædvanlige.
Hvad er All-Action-Included™?
Vi vil gerne gøre det så nemt og enkelt for jer som muligt. Derfor har vi udviklet vores All-Action-Included™ koncept. All-Action-Included™ betyder, at al mad, drikkevarer og diverse sportsaktiviteter samt danske aktivitetsguider er inkluderet i én pris for hele familien. Om morgenen kan I spise jer mætte og fylde energidepoterne op i vores morgenbuffet. Her er der desuden mulighed for at smøre en næringsrig madpakke til frokost. Til aften bliver der serveret en 2-retters menu, som er tilberedt af vores egen kok. Hver dag fra kl. 14-22 er der fri øl, vand og husets vin. Det første måltid på ankomstdagen er aftensmad, og det sidste måltid på afrejsedagen er morgenmad
Mere end blot solbadning og afslapning
Når I bor på Hotel l'Arbina, får I et Tignes Summer Card, som giver adgang til et væld af gratis aktiviteter. Der er cirka 20 forskellige sportsaktiviteter, hvoraf to af dem er helt gratis hver dag. Disse aktiviteter kan I selv booke, men I er også meget velkomne til at bruge vores guider til dette.
I får også et liftkort, der giver mulighed for at komme op med alle lifter – både til fods og med cykel (gælder dog ikke på gletsjeren). Desuden kan I bruge alle busserne lige så tosset, som I vil, så I kommer hurtigt rundt i området.
Mærk suset på bjerget og floden
Giv den gas på mountainbike med vores erfarne danske guider i Bike Park. Her er der mere end 150 kilometer – så selv den mest ihærdige mountainbiker får sved på panden, når vi kører Active Alps Peak Challenge. Mountianbike trails’ene er opdelt i sværhedsgrader ligesom skipister, så her kan I nemt vælge det niveau, der passer jeres familie bedst. Ugeprogrammet byder også på en brusende tur ned ad Isére-floden, som er en af Frankrigs absolut flotteste floder. Her kommer I på et White-water Rafting eventyr med skumsprøjt og action for alle pengene.
Sommerski på gletsjeren
I Tignes kan I også købe adgang til Grande Motte gletsjeren, hvor der er mulighed for at stå på sommerski, hvis der er sne på toppen. Hvis I aldrig har prøvet at stå på ski i høj sol om sommeren, så vil I elske at slå store bløde sving ned af pisten med den mest spektakulære udsigt over søen som baggrund. Det er også muligt at købe adgang til gletsjeren uden at stå på ski.
Need to cool down? Get wet!
Sidst, men ikke mindst, byder programmet på masser af vandsportsaktiviteter og konkurrencer ved søen i Tignes. Der er aktiviteter som beachvolley, bueskydning, vandretur, klatring, skatepark, Crazy Airbag og sidst, men ikke mindst Acroland, hvor I kan kaste jer ud fra en 35 m lang rampe ud i søen på enten ski, BMX eller på maven.
Mere end 20 forskellige sportsaktiviteter med action
Hvis I har brug for hjælp til at finde ud af, hvilke aktiviteter I gerne vil prioritere, kan I tage fat i vores guider på destinationen, og så skal de nok hjælpe jer på rette vej! Ellers kan I lige få et sneak-peak herunder, og se hvilke aktiviteter I har inkluderet i jeres aktivitetskort:
- Vandrutsjebane i søen
- Crazy Airbag i søen
- Vandcykel
- Kajak
- Kano
- Stand-Up Paddle
- Trampolin
- Tennis
- Skatepark
- Beach Volley
- Beach fodbold
- Hiking
- Swimmingpool
- Minigolf
- Paintballing
Andre aktiviter man kan tilkøbe til sit kort:
- Golf – 18 huller på Europas højeste golfbane
- Paragliding
- Hesteridning
- Fiskeri
- 4×4 Offroad
- White Water svømning
- Water Ball – løb på vandet
- Katamaran
- Klatring
- Fjernstyrede biler og både
Transport
Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er muligt at komme rundt til nogle af aktiviteterne uden selv at have bil med, da et par af aktiviteterne ligger en lille køretur væk fra hotellet og byen.
Vil du gerne opleve Active BaseCamp?
Hvis jeres familie er til høj puls, konkurrencer, masser af action, og hvis I har lyst til at være aktive med andre familier med større børn, så er Active BaseCamp den perfekte sommerferie til jer. Vi har gjort os umage og sammensat de bedste, mest action-prægede og super udfordrende aktiviteter i ugeprogrammet i Tignes. I får blandt andet rafting, besøg i bikepark og meget, meget mere.
Se ugeprogrammet for turen herunder.