Vil du være en del af teamet?

Skinetworks søger hotelpersonale Vil du have dit livs sommer i Alperne?

Kunne du tænke dig, at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau – om sommeren?

Vi søger hotelpersonale til vores egne hyggelige hoteller i AlpendorfSaalbach-Hinterglemm og Wagrain i Østrig, hvor der kan bo alt i mellem 25 og 105 gæster. Det vil være din fornemmeste opgave at give vores gæster den bedste service under hele deres sommerferie.

DIT ARBEJDE HOS SKINETWORKS

Er du ansvarsfuld, serviceminded og klar på en udfordring? Så er jobbet som hotelpersonale noget for dig. Dit arbejde består i at servicere gæsterne i restauranten - både morgen og aften, samt at gøre rent og rydde op på hotellet. Du skal ligeledes skænke øl, sodavand og kakao i hotellets bar.

Vigtigst af alt er gæsterne og den service, du giver dem – derfor skal du være smilende og motiveret for at give gæsterne en fantastisk sommerferie. Som hotelpersonale skal du primært bo og arbejde sammen med svenske og danske kollegaer, men på de fleste af vores hoteller er der også ansat andre nationaliteter – fælles for jer alle er, at I nyder miljøet i Alperne og elsker at være aktiv.

SKINETWORKS TILBYDER DIG

Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med din hotelmanager får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade. Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team og udfordringer på dig – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk sommersæson med en god balance mellem hårdt arbejde og fantastiske oplevelser. Sommersæsonen på vores hoteller er fra juni til og med august.

SKINETWORKS’ KRAV TIL DIG

Det er vigtigt for os, at alle vores gæster får en uforglemmelig sommerferie, når de rejser med os. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du er indstillet på at hjælpe os med at opnå dette mål – Skinetworks vil nemlig gerne have det dygtigste, skarpeste og mest professionelle hotelpersonale i Alperne.

Vi har brug for, at du:

  • Er serviceminded og har minimum 6 måneders erfaring fra servicebranchen.
  • Er minimum 19 år.
  • Møder nye mennesker med et smil.
  • Sætter teamwork højt i dit arbejde, men også i stand til at arbejde selvstændigt .
  • Er udadvendt, og du forstår værdien af god service.
  • Har lyst til at lære nye mennesker at kende.
  • Trives med at få eller tage ansvar.

Det er naturligvis en bonus, hvis du er vild med outdoor-livet og gerne vil prøve kræfter med diverse sportsgrene i bjergene.

Jobbet henvender sig til dig som:

  • Vil opleve at arbejde i udlandet
  • Nyder frisk alpeluft og enestående natur
  • Kan lide at være aktiv og give den med action-prægede aktiviteter, herunder f.eks. sommerskiløb, vandring, mountainbiking, riverrafting mm.
  • Er du også vild med skiløb og sne? Forlæng din sæson i Alperne med en vintersæson.

YDERLIGERE INFORMATION & ANSØGNING

Kan du se dig selv i ovenstående? Så klik her og send os din ansøgning.

Har du flere spørgsmål, så kontakt os på [email protected].