Om Active Alps

Active Alps Hvem er vi?

Active Alps er et forholdsvist nyt rejsebureau, men vi er bestemt ikke nye i Alperne. Faktisk kender vi nok Alperne bedre end de fleste, og det er også derfor, vi med stolthed kan kalde os Alpernes action-eksperter.

Vi er en del af Nordens største skirejsekoncern: Skinetworks. Du kender os sikkert bedre som Nortlander, Danski eller Slopetrotter. Gennem de seneste 30 år har vi hvert år sendt næsten 100.000 skandinavere på uforglemmelige skiferier på vores hjemmebane i Frankrig, Østrig og Italien. Vi ejer og driver selv 18 hoteller i Frankrig og Østrig. Med Active Alps ønsker vi også om sommeren, at kunne tilbyde den samme gode service, værtskab og kendskab til de allerfedeste oplevelser for alle os, der elsker action, fart og eventyr. 

Vores mission er at designe og levere helt unikke aktive oplevelser i legendariske alpelandskaber til alle jer outdoor entusiaster, der ønsker at opleve fantastisk natur, kultur og gastronomi i det bedste selskab. 

Håndplukkede alpinister

Vores guider er håndplukkede alpinister, der både står på ski om vinteren og dyrker alle vores sommersportsaktiviteter i bjergene om sommeren. De kender Alperne som deres egen bukselomme, og du er derfor helt sikker på at blive guidet trygt og sikkert igennem alle de sjove udfordringer for krop og sjæl, som det magiske landskab byder på. Til vands, til lands og i luften. 

Vi hjælper med årets bedste ferie 

Vi har sammensat en række unikke koncepter, som vi er stolte af at præsentere for jer. De er sammensat af en række af Alpernes bedste tilbud om sommeren for at give dig og dine medrejsende en uforglemmelig aktiv ferie i selskab med dem, du holder af. 

Koncepterne er nøje sammensat med henblik på at skabe den bedste tid med familie og venner i jeres sommerferie. En ferie fyldt med action og eventyr. 

All-Action-Included™

Med AAI™ skal I blot nyde ferien – for vi har tænkt på resten. Med AAI™ er næsten al mad, drikke og sportsaktiviteter* inkl. danske guider inkluderet i den samlede pris. I skal altså bare læne jer tilbage, nyde jeres ferie, Alperne, aktiviteterne og det gode selskab.   

*Drikkevare er inkl. sodavand, øl og husets vin fra kl. 14:00 – 22:00. Morgenmad er naturligvis også inkl. alt det du kan drikke fra vores morgenbuffet. Sportsaktiviteter er inkl. alle aktiviteter i ugeprogrammet. Ønsker I andet, kan der være en meromkostning.