Kør selv til Alperne Billigt og uafhængigt med bil
Går jeres aktivitetsferie for eksempel til et område, der ikke er sammenhængende, kan I køre rundt, som det passer jer, og I er ikke afhængig af busser og anden transport end jeres egen medbragte.
Kørselsvejledning til Alperne
Nederst på denne side kan I se kørselvejledninger til Alperne. Når I er ved at være fremme på destinationen, kontakter I guiden, som hjælper jer med at tjekke ind og give jer alt den information, I får brug for under jeres aktivitetsferie.
Guiderne vil også fortælle og anvise jer parkeringsmuligheder - vær' opmærksom på, at på nogle rejsemål er der et gebyr for parkering.
Vejarbejde, trafik, vejret og andre omstændigheder gør, at vej-forholdene kan være anderledes end på kørselsvejledningen, og I bør derfor planlægge jeres rute i forhold til dette. Active Alps kan ikke holdes ansvarlig for forkerte anvisninger.
Til højre kan I læse om afgifter, lovkrav og vejskatter i henholdsvis Frankrig og Østrig.
Kør selv til Østrig
I Østrig er det et lovkrav at medbringe enten gul eller orange trafikvest i bilen til alle passagerer. Registreringsattest og international forsikringspolice til bilen skal også altid medbringes.
I Østrig skal I betale for at benytte motorvejene. Betaling foretages via en Vignette, som I skal have synligt i jeres bil før indkørsel til Østrig. Denne kan købes i alle motorvejsbutikker lige før grænsen til Østrig, online hjemmefra eller via appen Unterwegs - via appen slipper I for klistermærket i forruden.
Kør selv til Frankrig
I Frankrig er det et lovkrav at medbringe enten gul eller orange trafikvest i bilen. Registreringsattest og international forsikringspolice til bilen skal altid medbringes.
Desuden er det i Frankrig et lovkrav at kunne fremvise et alkometer i ubrugt stand i bilen. Denne regel gælder uanset om I kører i egen eller lejet bil. Alkotesteren kan købes på de fleste franske tankstationer for et par euro stykket.
I Frankrig skal I betale for at benytte motorvejene. Betaling foretages ved bomanlæg på motorvejene. På jeres rejse mod Frankrig kører I gennem Schweiz, så husk en Vignette, som kan købes ved de fleste motorvejsafkørsler tæt på grænsen. Ifølge schweizisk lovgivning er det desuden ulovligt at have en GPS i bilen, såfremt den har indbygget mulighed for at advare mod hastighedskontrol, hvilket langt størstedel af alle navigationsanlæg har.