Active Alps' service

Før, under og efter rejsen Active Alps er med jer hele vejen 

Vi sidder klar ved telefonen, når I ringer. Vi står klar til at tage imod jer, når I kommer frem på destinationen. Vi sætter rammerne omkring den fedeste sommerferie – og vi sender jer godt afsted, når I skal hjem.

Active Alps er der for at hjælpe jer med at få en uforglemmelig aktiv ferie i fællesskab med andre, uanset hvor I rejser hen i Alperne.

Inden rejsen

Når I ringer til os, er det en af vores dygtige Travel Advisors, der tager telefonen. Vi ved alle en masse om vores forskellige rejsemål, koncepter, og de aktiviteter, der er inkluderet. Har I brug for vejledning til, hvilket koncept, der bedst dækker lige præcis jeres behov, så kan vi hjælpe. Vores fornemste opgave er at hjælpe jer med at finde det helt rigtige sted at holde aktive ferie i Alperne sammen med venner eller familie. Så giv os bare et kald på +45 77 34 49 65 - vi glæder os! 

Under rejsen

På rejsemålet står vi klar til at byde jer velkommen. Vores guider og hotelpersonale tager imod jer på destinationen, og hjælper jer på plads. Det er også vores guider, der er med rundt til de forskellige aktiviteter i løbet af ugen, og gør sit for at I får mest muligt ud af programmet. Skulle der opstå spørgsmål eller udfordringer undervejs, gør de, hvad de kan for hjælpe. 

På rejsemålet kan I altid komme i kontakt med guiden på vores 24-timers servicetelefon. I kan desuden altid tilmelde jer arrangementer og udflugter via servicetelefonen.

Efter rejsen

Hos Active Alps er det vigtigste for os at give jer den bedst mulige oplevelse, når I er på en aktiv ferie i Alperne. Vi hører derfor gerne fra jer, når I er kommet hjem, hvis I skulle have feedback på baggrund af jeres rejse. Så kan vi fremadrettet blive endnu dygtigere, til at give jer de bedste oplevelser, Alperne har at byde på om sommeren. Efter jeres hjemrejse modtager I også et spørgeskema på mail, som vi håber, I vil tage jer tid til at svare på.