Frankrig er både aktiv ferie og ikke mindst en ferie i børnehøjde.
Frankrig er bare størst og bedst. Det er ikke uden grund, at det er de franske destinationer, der år efter år løber med titlerne som Europas- og Verdens bedste skisportssteder. Men der er lige så meget knald på om sommeren! Om sommeren forvandler de højt beliggende bjerge sig til et sandt mekka for outdoor-entusiaster med et væld af spændende og udfordrende aktiviteter til vands og lands.
Alpernes solbalkon
I Alperne er sommerdagene normalt solrige og varme. Frankrig er fra naturens side beriget med høje bjerge, og oppe i Alpebyerne er solen ekstremt stærk – så husk solcremen, hvis du skal på sommerferie til De Franske Alper. Alpe d’Huez er ubestridt Alpernes solplet med omkring 300 solskinsdage om året!
Cykelentusiasternes højborg
Frankrig er et land, som mange mennesker måske forbinder med et cykelløb, og det er ikke uden grund, at tusindvis af mennesker hvert år cykler de franske bjergveje tynde. Alpe d’Huez har fået status som en af cykelsportens mest prestigefulde bjergetaper grundet de 21 hårnålesving. Desuden har byen også verdens længste MTB downhilltrack på hele 30 kilometer. Den starter helt oppe ved Pic Blanc gletsjeren og slutter først nede i dalen.
Sommerski og sport for alle pengene
Selvom det er midt i juli, og solen står højt på himlen, så kan du faktisk stå på ski i Frankrig. I Tignes er Grand Motte gletsjeren åben i løbet af sommeren, og du har mulighed for at stå på ski om formiddagen og bade i søen om eftermiddagen – det er ikke ret mange steder, at man har den mulighed! Tignes bliver ofte kaldt bjergenes ’La Santa Sport’, og det er ikke uden grund. Der er et stort sportscenter og vilde vandsportsaktiviteter – et paradis for familier med børn, der elsker at være aktive sammen.
Altid lækkert og velsmagende
Franskmændenes køkken er kendt i hele verdenen, og det er jo kun en bonus, når du skal afsted på sommerferie. Friskbagte baguettes, saftige croissanter, oste i alverdens varianter og selvfølgelig de sublime vine – det er alle elementer, der får mundvandet til at løbe hos enhver.
Ta’ med Active Alps til Frankrig
I første omgang har vi ikke rejser til Frankrig i sommeren 2021. Dette kan ændre sig - så skriv endelig til os, hvis du KUN vil til Frankrig. Men ellers gå på opdagelse blandt alle vores skønne rejser i Østrig.