Sommeren begynder i Alperne, når sneen er smeltet, og det frodige terræn og den klare, friske bjergluft dominerer landskabet.
Østrig er en sand kør-selv-perle. Det er nemt at komme hertil – hvad enten du skal videre til Sydeuropa, eller du skal holde aktiv ferie i et par dage.
Naturen imponerer i Østrig
Du kan bolte dig i krystalklare bjergsøer, slappe af i de idylliske alpebyer, vandre, klatre og cykle eller tage bjergbanerne mellem svimlende høje tinder og benytte de mange sjove tilbud for børnefamilien. Desuden er Østrig også kendetegnet ved en særlig og hyggelig stemning i de mange byer med charmerende restauranter, caféer og butikker.
En ferie i børnehøjde
I Østrig er de på mange af destinationerne dygtige til at gøre det nemt at have børn med. Specielt Wagrain har gjort ekstra meget ud af at tiltrække børnefamilier. Her kan alle aldre og niveauer være med, når der er action og adventure på programmet. I Wagrain finder du også vores børnevenlige hotel, Hotel Widmoos, hvor børnene er i fokus.
Højere, hurtigere og vildere – og helst på samme tid!
For de sportsbegejstrede kan det næsten ikke blive vildt nok, og jagten på det næste adrenalin adventure stopper aldrig. Uanset om det er i vandet, i luften, på bjerget eller i dalen, så er der masser af sjov og action for hele familien i Østrig. Det er en stor legeplads med plads til hele familien og forskellige familiebehov.
Spabade og badelande
Enhver Østrigsk alpeby med respekt for sig selv har et kurbad med spa eller et badeland. Østrigerne elsker at restituere kroppen efter nogle aktive dage, og de mange muligheder for vandsport og afslapning er helt ideelt, når der er behov for nedkøling i sommer solen.
Masser af mountainbike
Udover kurbade og charmerende byer finder du også nogle af Alpernes bedste bike trails. Om sommeren er det et sandt paradis for MTB-entusiaster, og det store udvalg af MTB-trails i Saalbach-Hinterglemm har gjort regionen til en af de bedste cykel destinationer i Østrig.
Du kan rejse, som det passer dig
Skal du med til Østrig? Uanset om du rejser med børnene på aktiv familieferie, på mountainbike med klubben eller vandreture med vennerne, så venter der en enestående natur i Østrig. Her kan du blandt andet komme med på Active SummerCamp eller Active Hike. Der er helt sikkert noget, som passer lige til dig og dine rejsebehov.