Alpendorf

Aktiv sommerferie i Alpendorf Et ferieparadis for børn og voksne

Alpendorf ligger midt i Salzburgerland i Østrig, hvor bjergene omkranser den lille alpeby. Uanset om du er til vandaktiviteter, hiking, storslåede naturoplevelser eller hygge i eventyrparken med børnene, så er mulighederne lige om hjørnet.

Det er perfekt til børnefamilier. Området er kendt for at være meget børnevenligt, og rigtig mange steder er det børnenes oplevelse, der er sat i fokus. 

Leder I efter en aktiv sommerferie? Alpendorf-Wagrain tilbyder en bred vifte af attraktive fritidsaktiviteter!

3 gode grunde til at tage på sommerferie i Alpendorf-Wagrain 

  • Fantastisk flotte vandreruter
  • Utrolig børnevenligt med masser af aktiviteter
  • Nemt at komme til (ca. 11 timer i bil)

Læs mere om Alpendorf her.

Tilbud på en sommerferie til Alpendorf

Sommer i bjergene Essensen af østrigsk alpehygge

Ser du også frem til en sommerferie med hele familien? Til masser af aktiviteter, action og hygge med børnene?

I Alpendorf er alt lettilgængeligt - især når du bor på Hotel Rothirsh. Her er der tænkt på forskellige familiebehov. I vil opleve et område, som præget af høj kvalitet og en hjemlig atmosfære. Og som en ekstra bonus, så er gondolliften i Alpendorf kåret som Østrigs bedste sommerlift!

Ta’ liften op i bjergene og nyd den storslåede natur

Om du er alene, med kæresten, hele familien eller en bjergguide, så er der rig mulighed for at komme ud og vandre! Hele området er kendt for at have nogle af de smukkeste vandreruter i Alperne. Bjergene i Alpendorf har mere end 300 kilometer vandreruter, der er inddelt i mindre etaper. Ruterne varierer fra 5 til 20 kilometer, så der er virkelig noget for alle – uanset om du er til en hyggelig, afslappende gåtur eller du jagter bjergtoppe og højdemeter.

Spøgelsesbjerget ’Geisterberg’

Du kan også tage liften op og opleve spøgelsesbjerget “Geisterberg” på toppen af Gernkogel. Geisterberg er et ideel udflugtsmål for hele familien, hvor en sand eventyrpark omkranset af fantastisk natur venter. Væk det talende spøgelse og gå på opdagelse i det fire spøgelsesverdener: Jord, vand, ild og luft. Her kan de små sammen med familien finde forskellige ånder på vandreruten. De større børn kan prøve kræfter af med klatring på spøgelsesborgen, diverse vandaktiviteter, rutsjebaner og et væld af andre sjove og udfordrende lege.

En sommerferie i børnehøjde

Om vinteren er pladsen ved siden af gondolbanen forbeholdt bilerne, men om sommeren forvandler parkeringspladsen sig til en stor legeplads for børnene. Ungerne kan blandt give den gas med minigolf, karrusel, hoppepude, klatretårn, fodbold, volleyball, basketball og meget, meget mere. Her kan der sagtens gå flere timer med sjov og leg.

Et væld af muligheder

Alpendorf er ikke den største by i Østrig, men her er alt, du har brug for på din sommerferie – og det bedste af det hele er, at det er nemt at have dine børn med. I byen finder du primært hoteller, et par barer og restauranter samt et lille supermarked. Hvis du gerne vil på opdagelse, så er der ikke langt til en større by. På under 10 minutter i bil kan du køre til St. Johann, som er en hyggelig og charmerende by med et pulserende liv. Her finder du et væld af butikker, restauranter, cafeer og en fin domkirke. På cirka én time kan du også køre til Salzburg, som er ægte østrigsk charmør, der emmer af ren idyl.

Vejret i Alperne

Alpevejret kan til tider være uforudsigeligt. Det ene minut kan der være høj solskin, og minuttet efter kan der komme skyer og en kølig brise. Det er derfor en god idé at medbringe en rygsæk med ekstra tøj, solbriller og masser af solcreme. Solcreme er vigtigt, da solen er ekstrem stærk i de høje luftlag. 

Oplev Alpendorf med os 

Tag med Active Alps til Alpendorf i sommeren 2020. Hvad enten du er til Active SummerCamp med hele familien eller Active Hike, så er der helt sikkert noget, der passer dig og din familie.

Læs om Active SummerCamp i Alpendorf her.

Læs om Active Hike i Alpendorf her. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Alpendorf!

Få et tilbud til Alpendorf

Vil du gerne på sommerferie til Alpendorf? Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med et gratis, uforpligtende tilbud.