Saalbach-Hinterglemm

Sommer i Saalbach Charmerende alpeby for de legesyge

Mange kender Saalbach-Hinterglemm som et fantastisk skiområde. Men det er så meget mere end det!

Man siger, det er sundt at kede sig engang i mellem, men helst ikke på ferien! Om sommeren byder Saalbach-Hinterglemm i Østrig på sjove og udfordrende aktiviteter til alle; både store og små. Det er den perfekte destination for dig, der ønsker en aktiv sommerferie med hele familien. 

Plads til hele familien

Med over 400 kilometer vandreruter og masser biketrails, så kan de voksne virkelig udfordre sig selv sig, mens de små kan hygge sig med vandland, minigolf og diverse funparks oppe på bjerget. Saalbach har du kort sagt alt, hvad du behøver til at danne rammerne for din næste aktive sommerferie.  

4 gode grunde til at tage på sommerferie i Saalbach-Hinterglemm

  • Nogle af de flotteste vandreturer i hele Europa 
  • Europas mountainbike paradis
  • Utrolig børnevenlig med masser af gratis aktiviteter
  • Nemt at komme til (ca. 11.5 timer i bil)

 Læs mere om Saalbach-Hinterglemm her.

Tilbud på en sommerferie til Saalbach-Hinterglemm

Playground Saalbach-Hinterglemm Idyl og go’ stemning

Forestil dig, at du vågner op med solen, der stråler ind gennem vinduet, frisk bjergduft og en udsigt over de grønne Alper. Det er Saalbach i en nøddeskal.

Når du lægger alle sommeraktiviteterne oveni, så har du altså opskriften til den perfekte aktive sommerferie. Det er lige meget, om du er til at hike, køre på mountainbike eller generelt bare er et legebarn. Saalbach findes der noget til alle. 

De skønneste vandreruter

Med mere end 400 kilometers vandreruter er der noget for enhver smag, og du behøver aldrig at gå den samme rute to gange. En ting er dog altid det samme… Smukke bjerge og fantastisk sø-landskab, der kan ta’ pusten fra selv en maratonløber. Hvis du ikke er så vild med at gå op ad bakke, kan du jo bare tage liften. Om sommeren holder hele seks lifter åbent. Vi har desuden guider nede på destinationen, som vil stå for at arrangere vandreturer.

En af Alpernes bedste MTB-destinationer

Mange danskere rejser hvert år til de østrigske Alper. Om vinteren byder bjergene på skiløb i verdensklasse i nogle af klodens mest anerkendte områder, og om sommeren er det et sandt paradis for MTB-entusiaster. Det store udvalg af MTB-trails i Saalbach-Hinterglemm har gjort regionen til en af Alpernes bedste MTB-destinationer i Østrig. I løbet af sommeren er hele seks lifter åbne, som transporterer dig op til løjerne. Hvis du er vovet og ønsker en fed udfordring, kan du teste “The BIG-5 Challenge” – 5 toppe, 5 udsigter og pulsen helt i top!

Sommervejret i Alperne

Hvis du ikke har været i Alperne om sommeren før, så skal du være opmærksom på, at det hurtigt kan skifte. Ja faktisk, så kan der det ene minut være høj solskin, og minuttet efter kan der komme skyer og en kølig brise. Husk derfor at medbringe en rygsæk med ekstra tøj, solbriller og masser af solcreme. Solcreme er vigtigt, da solen er ekstrem stærk, når du befinder dig oppe på alpetoppene.

Joker Card – et væld af gratis aktiviteter

Når du bor på Hotel Pinzgauerhof, så får du et Joker Card. Det giver dig adgang til en masse gratis aktiviteter. Blandt andet kan du bruge lifterne ligeså meget, som du vil. Du kan komme op på alle toppene i området med liftene, og du kan gratis tage din cykel med 2 gange pr. dag. Herefter kan du købe din cykelbillet med 30% i rabat. Du kan også bruge alle busser lige så tosset, du vil, så du kommer hurtigt rundt i området. 

Foruden busser og lifte har du adgang til mange gratis aktiviteter – blandt andet et stort badeland. Se herunder hvad du kan bruge dit Joker Card til:

  • Käpt’n Hook udendørspool 
  • Mount Kodok 
  • Montelino’s Adventure rute 
  • Kids Hiking Challenge 
  • 10 guidede vandreture om ugen sammen med en lokal østrigsk guide 
  • Golf i Saalbach og Hinterglemm  
  • Tennis (både indendørs og udendørs) i Saalbach og HinterglemmOBS! Vær’ opmærksom på at banerne skal reserveres via telefon på destinationen. Du er også velkommen til at få hjælp af guiderne.  
  • Fri adgang til det lokale museum  

Kortet giver endvidere rabat på et hav af forskellige aktiviteter i området.

Vil du gerne opleve Saalbach?

I sommeren 2020 arrangerer vi både Active SummerCamp og Active Bike. Active SummerCamp er i uge 27-32, og det er for familier med børn, der elsker action og at være aktive. I uge 33-35 er der Active Bike, som er til dig, der elsker downhill og landevejs MTB.

Læs om Active SummerCamp i Saalbach her.

Læs om Active Mountainbike her. 

Vi glæder os til at se dig i Saalbach-Hinterglemm!

 

Få et tilbud til Saalbach-Hinterglemm

Vil du gerne på aktiv sommerferie til Saalbach? Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med et gratis, uforpligtende tilbud.