Wagrain er omgivet af storslået natur, og det er et område som i den grad har børnene i fokus.
Få trænet højdemeter, hygget med familien og meget mere. Når kroppen trænger til afslapning, kan du nyde omgivelserne på vores Hotel Widmoos, som ligger hævet over byen. Her er roligt, og så finder du byens bedste udsigt på solterrassen.
Wasserwelt Wagrain
En oplagt aktivitet, som alle kan være med på, er det store badeland Wasserwelt Wagrain, som er et rent paradis for børnene. Badelandet har både en 450m2 indendørspool med to vandrutsjebaner og en 950m5 udendørspool med fire vandrutsjebaner. Derudover er der et morskabsbassin med strøm i. Har du lyst til at blive forkælet og slappe af, er der både sauna, dampbad, infrarødkabine og stille rum med en fantastisk panoramaudsigt.
Danskerfavoritten over dem alle
Wagrain er en sand danskerfavorit – og det er med god grund. Den idylliske og kuperede by byder på smukke gåture, hvor du blandt andet kan gå forbi den livlige hovedgade, hvor der er mange hyggelige restauranter og barer. Byen har en rolig atmosfære, hvilket gør den velegnet til børnefamilier, der søger en sommerferie med trygge rammer. Har du lyst til at opleve mere, så kan du på cirka én time køre til Salzburg, som er en af de hyggeligste byer i Østrig.
Vandring og MTB i Wagrain
Der findes de skønneste vandreruter i området – lige fra hyggelige éndagsture til ture med masser af højdemetere. Du finder blandt andet en mange familievenlige ruter, som byder på panoramaudsigter over dalen og bjergene.
Til dig, som elsker mountainbike er der også rig mulighed for at prøve kræfter af med det. I Wagrain finder du en MTB-park. Et stort hit for alle, der elsker downhill MTB. Der findes også flere hyggelige trails, som er velegnet til familier. Du kan nemt benytte liften, når du skal ud og vandre eller cykle. Den er nemlig til benyttelse, og fører dig hurtigt op til bjerget.
Familiebjerget Grafenberg
Højt oppe på bjerget ligger Grafenberg, som er en naturlegeplads i 1.700 meters højde. Deroppe er der mere end 30 adventurestationer, der nok skal underholde alle i familien i flere timer. Du kan blandt andet prøve kræfter af med klatrevæggen, tømmerflåden på søen og forskellige forhindringsbaner.
Nede i dalen, lige ved endestationen ved Grafenbergbanen, ligger der en klatrehal med 220 m² klatrevægge. Du kan også spille minigolf eller tennis på en af de fire baner i byen.
Hvis du har mod på fart og action, kan du også prøve en tur med ’Flying Fox’, som er en svævebane, hvor du flyver med 60 km/t udover en brusende flod – det er ret vildt!
Vejret i Alperne
Alpevejret kan til tider være uforudsigeligt. Det ene minut kan der være høj solskin, og minuttet efter kan der komme skyer og en kølig brise. Det er derfor en god idé at medbringe en rygsæk med ekstra tøj, solbriller og masser af solcreme. Solcreme er vigtigt, da solen er ekstrem stærk i de høje luftlag.
Vil du gerne opleve Wagrain?
I sommeren 2021 arrangerer vi både Active SummerCamp og Active Hike. Active SummerCamp er i uge 27-32, og det er for familier med børn, der elsker action og at være aktive. I uge 33-35 er der Active Hike, som er til dig der gerne vil vandre i enestående omgivelser.
OBS: Vil du gerne vandre i uge 28? Det kan sagtens lade sig gøre! Ring til os og hør mere - vi fratrækker 1.000,- pr. person for ugeprorammet i den uge og guider dig til de aktiviteter, der passer dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Wagrain!